NYT NORDISK FYRTÅRN

Med Carl Nielsen Festival har Danmark fået sin egen internationale orkesterfestival, som afholdes første gang 26.-30. august 2022 på Fyn.

Odense er centrum for festivalens store orkestergæstespil samt promenadekoncerten med Odense Symfoniorkester, mens der på udvalgte fynske herregårde opføres kammerkoncerter, hvor internationale stjernesolister fra de symfoniske koncerter møder det bedste af dansk musikliv.

ORKESTREREDE OPLEVELSER

I Odense Koncerthus kan opleves orkestergæstespil fra bl.a. Philharmonia Orchestra, Oslo-Filharmonien og WDR Sinfonieorchester, og bevæger man sig udenfor centrum præsenteres i unikke omgivelser på de fynske herregårde bl.a. Den Danske Strygekvartet og Trio Con Brio i selskab med Daniil Trifonov, Maxim Rysanov, Gautier Capuçon og Nikolaj Szeps-Znaider.

Dagens festivalprogram afsluttes hver aften på Anarkist Bar i Odense, hvor alle, publikum såvel som musikere, kan spise, drikke og nyde en afslappet stund til tonerne af folkemusiktrioen Dreamers’ Circus.

da_DK